STRESS og HORMONER

Stress påvirker hele vores hormonsystem og kroppens fine, indre balance.
Jeg oplever at stress er involveret i næsten alle kroniske diagnoser og mange ubalancer i kroppen – lige fra allergi til autoimmune sygdomme til vægtproblemer og ikke mindst hele vores hormonsystem.

STRESS er i virkeligheden en sund respons på en farefuld situation. Stress er en del af vores basale, dyriske instinkter, som skal hjælpe os med at overleve i naturen. En farefuld situation vil få vores hjerne til at sende signaler til binyrerne, som dermed frigiver stresshormoner.
Stresshormonerne sætter hele kroppen i alarmberedskab og frigiver alle kroppens energireserver, så vi med det samme er klar til at spurte fra et rovdyr. Samtidig vil alle processor, som ikke er nødvendige for vores umiddelbare overlevelse, blive sat i bero – bl.a. fertilitet, fordøjelse og søvn.
Man kalder denne respons for kamp-flugt-respons.
Men de former for stress, som vi i dag udsættes for, fører sjældent til en forløsning på den stressede eller farefulde situation, som det naturligt ville ske, hvis vi blev jagtet af et rovdyr og efterfølgende kommer i sikkerhed. Her ville vi helt naturligt trappe ud af stressfasen.

Derfor bliver stress skadelig for os mennesker. Vi har samtidig skabt en kultur, hvor det sjældent er socialt accepteret at vise ”grimme” følelser offentligt, som f.eks. vrede, jalousi eller være ked af det. Men at få afløb for vores følelser, ser ud til netop at være essentielt når det kommer til af få afløb for den stress, der ophobes i kroppen. Desuden ser det også ud til at den kroniske stress eller følelsen af tidspres, som mange oplever i en travl hverdag, hvor vi skal tjene penge til husleje, nå deadlines, hente og bringe børn, lave aftensmad, være en god kæreste, realisere os selv osv. skaber en ny og mere destruktiv form for stress i kroppen. Man kan sige at vi er fangede i ”hamsterhjulet”. Heldigvis kan du selv gøre noget for at komme ud af denne kroniske stresstilstand. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at være stresset på, idet oplevelsen og håndteringen af både indre og ydre omstændigheder, kan være meget forskellig fra person til person. Og der kan være stor forskel på binyrernes håndtering af den eller de stressende faktorer og hvordan vi påvirkes.

I dag er stress efterhånden en folkesygdom og flere og flere mennesker “går ned” med stress.
Når du er stresset producerer din krop bl.a. stresshormonerne cortisol og adrenalin. For meget kortilsol og adrenalin gør, at det bl.a. er svært for kroppen at forbrænde fedt.
Stress binder væske i vævet, hvilket gør dig opsvulmet og hævet at se på. Du kan nemt tage flere kg på alene ved at stresse og sove for lidt. Og når kroppen binder væske kan du ikke forbrænde fedt.

Rent hormonelt
De mest klassiske tegn ved ubalance er ofte: Handler over evner (mærker ikke egne behov), dårlige søvnmønstre, tankemylder og bekymring, stress, diabetes, ledsmerter, udmattelse, allergier, hovedpine/migræne, dårlig hukommelse og vægtøgning mm.
Øgede mængder kortisol i kroppen kan sænke dit stofskifte, og derfor taber du dig ikke, som du plejer – du skal virkelig kæmpe for det!
Jo mere du stresser – jo mere stiger kortisolniveauet, og derved falder progesteronniveauerne i kroppen, som kan påvirke din menstruation, give flere hedeturer, belaste din lever og PMS tegn mm.
Hvad kan du gøre for at modvirke stress?

    • Prioriter søvn! Sov mindst 8 timer hver nat og gå i seng SENEST kl. 22
    • Bevæg dig mere! Gå en tur hver dag i frisk luft og træk vejret dybt helt ned i maven.
    • Grin! Når du griner, producerer du lykkehormoner, som effektivt reducerer mængden af stresshormoner.
    • Kram, nus, nærvær og sex er også effektive til at reducere stress og producere lykkehormoner som bl.a. oxytocin.
    • Dybdeafslapning. Fin en god meditations cd eller guidet visualisering og lav den – gerne dagligt eller så ofte som du kan.
    • Sund kost og masser af vand. Sørg for at din krop er hydreret. En krop i væskeunderskud er træt. Start dagen med et stort glas vand med citronsaft og ½ tsk. Himalayasalt.
    • Frisk luft og dagslys hver dag er mindst ligeså vigtigt for at opretholde et godt energiniveau. Hjernen og alle cellerne i din krop har brug for sollys og ilt. Så mere tid i naturen.
    • De rette kosttilskud og adaptogene urter

 

STRESS OG FØLELSER
Mange af os har fra barnsben lært at vi må “holde følelserne inde” for at være en “pæn pige” eller en “stor dreng”. Og ofte følger disse overbevisninger os resten af livet.

VREDE er en følelse, som mange kan have svært ved at komme af med på en konstruktiv måde. Ofte fordi vi fra barnsben er blevet irettesat, når vi har givet vrede og frustrationer frit løb – som børn jo naturligt gør.

GRÅD er en naturlig forløsning efter en stressfuld eller emotionel situation. Men alt for mange associerer gråd med svaghedstegn og finder det ydmygende at græde.

LATTER Vi har endda et ordsprog, som siger at “latter er den bedste medicin” Og det er faktisk slet ikke usandt. Latter sænker nemlig udskillelsen af stresshormoner. Flere antropologer og filosoffer mener at latter er opstået som en måde at vise lettelse efter en fare er drevet over.

BINYRETRÆTHED
Ved længerevarende stress falder produktionen også af andre vigtige hormoner:
stofskiftehormonerne, det blodsukkerregulerende hormon insulin, cortisol og progesteron. På længere sigt fører konstant stress til udmattelse af alle de hormonproducerende kirtler – ikke mindst binyrerne. På et tidspunkt giver binyrerne op og kan ikke længere producere tilstrækkeligt med hverken cortisol eller andre vigtige hormoner. Så opstår det, man kalder udbrændthed. Det er den tilstand, hvor man ikke længere kan tage sig sammen til noget som helst. Man er handlingslammet. For man kan ikke længere producere de hormoner, der skulle gøre en i stand til at handle.

Binyretræthed viser sig i en lang række meget forskellige symptomer, hvoraf de hyppigste er træthed, udbrændthed og kroniske sygdomme. Ofte har man også ændret sin døgnrytme, så man kommer for sent i seng og har utroligt svært ved at komme op om morgenen.

Binyrerne er placeret ovenpå nyrerne, tæt på rygsøjlen, lige nede under det sidste ribben, og har form som to små pyramider. De vejer ca. 3,5-5 gram per stk. og består af en bark og en marv, der alle producerer vigtige hormoner til kroppens funktioner.

Binyrerne er en del af et større hormonsystem i kroppen, som er med til at regulere bl.a. væskebalancen, blodsukkeret, kønshormonerne, kamp-flugt reaktionerne, immunforsvaret m.m.
Kortisols vigtigste funktion er at hjælpe kroppen med at håndtere stressfaktorer som f.eks. sygdomme, operationer og infektioner. Hormonet hjælper også med at varetage højt blodtryk og kardiovaskulære funktioner samt med at regulere metabolismen af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer.

Heldigvis kan de fleste tilfælde af binyretræthed behandles med naturlige midler. Blandt andet søvn, den rette kost, væske, adaptogene urter, kosttilskud, bioidentiske hormoner mv.

Og stressvejledning.

—- o —-

Sundhed er ikke bare fravær af sygdom. Sundhed er, når du hver morgen springer glad ud af sengen, elsker at bruge dig selv i hverdagen og kan holde krop og sind i balance, på trods af ydre påvirkninger. Sundhed er en gennemgribende lyst til livet uden at have brug for symptomdæmpende midler.

Træthed er, hvis ikke der er mangel på søvn, et ledsagesymptom ved de fleste akutte og kroniske problemer.