Himalaya salt, verdens mest næringsrige salt

I mange år har jeg brugt Himalaya salt i stedet for alm. hvid bordsalt da jeg vidste det var sundere og indeholdt mange mineraler og næringsstoffer. Min kære veninde Bente Holst kom med en masse andre gode måder at bruge det på og fik lyst til at dele det med jer.

Himalaya pink krystal salt kommer fra ur havet i Nepal og hentes dybt inde i Himalaya bjergene, hvor det har ligget uberørt hen i mere end 250 millioner år. Saltet indeholder 84 forskellige næringsstoffer, mineraler og sporstoffer som vores krop har brug for, bla natrium, kalium, kalcium og magnesium som alle har stor betydning for vores stofskifte på celleniveau. En fantastisk måde at få sine mineraler på, uden tilsætning af nogen art. Det optages bedst uopvarmet i maden, i et glas vand, eller gennem huden i fx badekarret eller et fodbad.

1. Udrensning/afgiftning af kroppen 1⁄2 tsk salt (eller saltkrystal) i et glas vand tilsat saften af 1⁄2 øko citron, hjælper kroppen med at adskille gift fra sunde celler. Nyrer, milt og lever kan så rense vores blod på meget mere effektiv vis og dermed fjerne giftstofferne fra vores kredsløb. Saltet styrker og booster immunforsvaret, balancerer seratonin- niveauet, samt genetablerer base- og electrolytniveauerne i kroppen. Reducerer intensiteten af hovedpine og migræne. Saltet er effektivt mod tør hud, psoreasis og andre hudsygdomme.

2. Fodbad – afslappende og forfriskende, udrensende og afgiftende (temp. 37 – 38 grader) Forkæl dine fødder med et lækkert varmt velduftende fodbad. Når saltet kommer ind i blodbanerne, fjernes evt. ophobninger af giftstoffer som fx kemo og medicinrester. Det virker stimulerende og udrensende på lymfesystemet, og er godt til trætte, ømme og muskelsmertende fødder og ben.

3. Normaliserer og sænker blodtrykket. Himalaya salt har den vidunderlige egenskab at sænke højt blodtryk, da det indeholder mindre natrium end almindelig salt. Hvis du skifter fra almindelig salt til himalaya salt optager du mindre natrium, uden at gå glip af smagen. På længere sigt fører det til sænkning af blodtrykket.

4. Problemer med bihulerne, luftvejene og åndedrættet. Noget så enkelt som salt opløst i varmt vand kan effektivt lindre og reducere bihuleproblematikker, samt reducere åndedrætsbesvær som ved fx astma. Saltet er også velegnet til næseskyldning. Himalaya salt er 100 % naturligt og uden tilsætningsstoffer. Det er uraffineret, ikke bleget, fri for kemikalier som antiklumpningsmidler og kunstigt jod, men indeholder naturligt jod.